Svaneke Tennisklub
Sving forbi Svaneke
Udover byens faste tennisentutiaster kommer hovedparten af de besøgende kun forbi Svaneke Tennis Klub i forbindelse med ferie på Bornholm. Her er der mange muligheder for oplevelser, men uanset alder eller præferencer, så bør Svaneke figurere øverst på prioriteringslisten.
Bevæger man sig et par hundrede meter ind langs kystvejen rammer man byens torv, hjertet i Svaneke. Her finder man det vel mest berømte output byen har budt på de senere år, Svaneke Bryghus. Her kan man både nyde de mange varianter af øl der brygges, men også god dansk mad, hvor æggekagen ifølge deres skribent er helt på toppen.
Når sulten er stillet og tørsten er slukket kan man bevæge sig på oplevelse i Svanekes små og snoede gader. Her finder man en lang rækker keramikbutikker, specialvarebutikker og så en andet Svaneke-specialitet, hjemmelavet Is. Er man til lidt mere rolige omgivelser skal man blot bevæge sig opad i den kuperede by. Her venter brostensbelagte gader og gamle huse, der mest af alt minder om et postkort fra en museumsby.
Efter al den traven kan man en sommerhed dag i Svaneke gå hen og blive helt svedig, præcis som havde man lige dystet i en lang og udmarvende dyst på byens tennisbaner. Og så er vil tilbage ved de mange parkerede biler ved tennisklubben og hvorfor folk drejede den modsatte vej end deres tennistossede skribent.
150 meter fra det røde grus finder man nemlig en af Bornholms bedste badestrande. En af den slags, der ikke er så mange af på øen grundet de mange klipper. Her kan man i ro og mag koble af efter veludført arbejde på bane eller i by. Uanset hvilke præferencer man har, så er Svaneke et besøg værd.
Masser af historie
Allerede i 1911 blev den første bane anlagt i Sydskoven på initiativ fra Købmand Holst og Dr. Markussen. Dermed var Svaneke foran på tennisområdet, da Bornholms Tennis Union først blev dannet i 1921.
Medlemstallet i klubben har været ganske svingende over år, i krisetider har man været helt nede på 5 medlemmer og eksistensen den dag i dag kan i høj grad tilskrives de mange sommerturister og deres bidrag til klubkassen via booking af timer.
Bane nummer to og tre blev etableret i henholdsvis 1968 og 1985. I 1978 fik man opført det klubhus der den dag i dag danner rammen om klublivet, alt sammen primært på grund af aktive medlemmers frivillige indsats.
I klubhuset er det tydeligt at bemærke, at der ikke er sket det store siden opførelsen i 1978. Her kunne en opgradering af møbler og andet interiør uden tvivl skabe glæde og gavn for både medlemmer og de mange turister, der hvert år booker baner i klubben.
Høflig selvbetjening af øl og sodavand fra køleskabet er en selvfølge, eftersom klubben aldrig har haft en størrelse, hvor en cafe har været en mulighed. Kun i forbindelse med Svaneke Open, tidligere en stor turnering, i dag primært for lokale spillere afviklet hver år i starten af juli måned.
I det store rum finder man et udvalg af træketchere til minde om tiden, hvor Bjørn Borg og andre stilikoner regerede de store tennisarenaer rundtom i verden.
Klubportræt - Vedtægter
I udkanten af den hyggelige by på den Bornholmske østkyst finder man et af landets mindste, men hyggeligste tennisanlæg.
Vejen snor sig ind mellem trækronerne og flere gange undervejs bliver man advaret med, at vejen er blind. Hvis det ikke var fordi min GPS stædigt fastholder at kursen er korrekt, så havde jeg nok tøvet en kende med at fortsætte min færd.
Bedst som tvivlen er ved at blive stærkere end min tiltro til det tekniske vidunder sker noget. En propfyldt parkeringsplads dukker op og mine forventninger til jomfrubesøget på Svaneke Tennis Klub stiger markant. I modsætning til mængden går jeg til højre, men aner hvorfor hovedparten drejer mod venstre, mere om det senere.
På den nærmeste af Svaneke Tennis Klubs tre røde grusbaner er et par motionister i gang med at dyste. Ikke bare i tennis, men også i tanker om tidens store samtaleemner, der lystigt bliver udvekslet kommentarer omkring mellem de mange alsidige dueller.
Blandt andet går snakken om, hvilke forskellige makkere i klubben der ville være at foretrække, hvis man gerne vil have en hyggelig snak, samt hvilke man skal vælge, hvis man vil vinde. En god introduktion til klublivet for en førstegangsbesøgende.
De tre grusbaner er placeret lige i et smørhul. Med skov hele vejen rundt omkring sikrer det optimale betingelser for tennisspil. Dog kan et erfarent øje ane, at banerne ikke har fået en al for kærlig behandling siden baneåbningen i foråret.
Som på mange andre baner i landet er sommerperioden tiden, hvor de normale nidkære banemænd slapper af med resten af den danske befolkning, hvilket kan aflæses i form af ujævnheder og mangel på grusbanerne. Det tager dog intet fra hyggen ved at sidde i solskin på terrassen og nyde lyden af tennis.